Piter d. 1/4-01


Dagbog d. 11/3 vers. 1.01

Først vil jeg lige skynde mig at gøre opmærksom på at der er kommet en patch til sidste indlæg. Der manglede et e, som nu er blevet sat ind. Jeg er Jannek Uldal Christensen stor tak skyldig! Til gengæld er jeg lidt træt af slavist.dks tæller, der har det med at gå ned, hvorfor jeg har fået en del mails om folk der ikke rigtigt synes at antallet af læsere ser rigtigt ud. Tælleren har være nede med den ufede, men den skulle være i orden igen.

[slavist.dk-redaktørens kommentar: Ja, det er korrekt, at tælleren ikke har haft det godt, og det har ikke været muligt at genskabe de gamle tællere. Så derfor er mange tællere for lave. Desværre. :-(]

Ellers kommer dette indlæg til at handle om musik, bureakrati og så det løse:

Først det ene kontor, så det andet kontor og så…

Det sidste stykke tid har budt på mange muligheder for at besøge diverse kontorer i lokalområdet ­ dels har jeg været til en eksamen, dels har jeg fumlet rundt på det lokale bibliotek, dels har jeg fået mit udrejsevisum. For nu at begynde bagfra så er det ikke så svært at få et udrejsevisum: Det kræver bare nogle rubler, god tålmodighed, to billeder og en kuglepen. Grunden til at man i det hele taget skal have sådan en fidus er, at man selvfølgelig ikke bare kan forlade Rusland uden videre. Den slags kan systemet nemlig ikke lide. Så først skal man ind på et kontor, udfylde et stykke papir og så videre indtil næste kø/kontor, hvor man får et stempel, hvorpå man dribler ned i en bank, betaler 110 rub. og vender tilbage til kontor et. I mellemtiden skal man så have udfyldt 6 blanketter, skrevet sin adresse 11 gange og sit navn 22 gange. Det lyder måske som en dårlig vittighed, men sådan er det ikke desto mindre! Så skal man bare lige vente tre uger og, vupti, så kan man forlade landet.

Mht. eksamenstilmelding var det lettere ­ det krævede kun to kontorbesøg. Selve eksamenen gik over to dage, men var ok. Jeg bestod og har nu retten til at blive indskrevet på Ph.D-studiet herovre. Jeg takkede pænt nej. Biblioteket var så deprimerende oplevelse at jeg helst vil forbigå den i stilhed. De havde alligevel ikke den bog jeg kom efter.

I’ve seen the future of Rock’n’roll and it’s name is…Violin-Helge?!?

Det sidste stykke tid har vi været til en del koncerter for nu at sige det pænt. De har været af svingende kvalitet med teenage-popbandet MultFilmy som det ABSOLUT dårligste. Deres sanger var forfærdelig ­ Pernille mente at han ikke havde en eneste tone i livet, mens jeg forbeholder mig retten til at mene at han havde alt for mange, hvoraf de fleste desværre ikke normalt er repræsenteret i de europæiske toneskalaer. Men det er næsten for let at gøre grin med dem, så lad os hellere gå videre til Oleg Skripka fra det ukrainske band Vopli Vidopljasova. Selve bandet, der spiller noget ret mystisk ukrainsk blandingsmusik, kan findes på http://vv.cn.ua:8101/, mens Oleg ikke selv har en side. Hans navn betyder i øvrigt noget i retning af Violin-Helge hvilket jo i sig selv er lidt af et hit.

I Vopli Vidopljasova spiller Oleg harmonika, så vi var lidt usikre på hvad vi gik ind til. Ikke desto mindre viste det sig at være et brag af en koncert. Blandt andet spillede Oleg reggae, rock, jazzsolo på sin harmonika og han nåede også at spille en trompetsolo MENS han spillede videre på harmonikaen. Ret forbløffende. Til gengæld kan jeg ikke påstå, at jeg forstod et suk af hvad han sagde, man det lød da sjovt. Ukrainsk i forhold til russisk er lidt ligesom forholdet mellem nordjysk og dansk. Teoretisk set burde det være forståeligt, men i praksis er det ret svært at fange meningen… Som person var Oleg-drengen i øvrigt meget sympatisk. Da han kom ind på scenen for at spille tredje omgang af ekstranumre sagde han fx “I må altså forstå at det ikke er alt man kan spille på en harmonika…”! Ellers har jeg set A-HA der gav en gedigen koncert og Mel C, formerly known as Sporty spice. Reklamerne på de lokale radiostationer havde allerede på forhånd bekendgjort at “Sporty Spice nu slet ikke er så slank endda”. Det lød lidt kryptisk, men de havde faktisk ret. Hun har nærmest forvandlet sig til Fat Spice, men det ændrer selvfølgelig ikke på musikken. Hun gav en meget god koncert, og afstod heldigvis fra at spille Spice Girls-numre. Tak for det.

Ellers har vi set MumijTroldene endnu en gang. På den åbne Mumijskala kunne koncerten nu kun hive sig op på et 8-tal, men set i lyset af kvaliteten af russisk musik generelt var den meget god. Forresten vil jeg, til min store og udelte glæde, lige nævne at Mumijerne skal repræsentere Rusland i dette års udgave af Melodi Grand Prix. De skal således kæmpe mod nationalheltene Rollo og King. Det skal nok blive…om ikke andet pinligt. En anden koncert vi havde set meget frem til var med det moldaviske band Zdob sji Zdub. Hvad det betyder skal jeg ikke gøre mig klog på, men det var til gengæld en god koncert. For lige at genopfriske Sovjets geografi skal jeg nok nævne at Moldavien er sådan et lille land der ligger mellem Rusland og Rumænien. Det kan tilsyneladende ikke rigtigt kan beslutte sig hvilket af landene det ligner mest, men er til gengæld det fattigste i Europa (det slår selv mit yndlingsland Albanien), og er mest kendt for at producere billige, ikke helt lødige, rødvine. Det skal man selvfølgelig ikke kimse af, men der er alligevel grund til at klappe i sine små hænder når der endelig kommer noget interessant derfra. Ifølge eget udsagn spiller de musik på rumænsk med kraftig moldavisk accent… Selve musikken er ret underholdende og livlig ­ de spiller rap og rock krydret med lokale instrumenter såsom moldavisk sækkepibe, et par fløjter og to glade georgiere der spillede på diverse blæseinstrumenter.

Den blandede landhandel

For lige at tage sporten kort, må jeg hellere lige gøre opmærksom på det seneste tiltag, der skal redde Moder Rusland: Regeringen har barslet et forslag om at
1) sætte kvoter for antallet af amerikanske film der må vises på tv,
2) lave et ungdomsblad der fremmer patriotisme blandt landets unge
3) genindføre våbenkundskab i 9. klasse
Og det er jo virkeligt nogle geniale forslag der nok skal gøre at Rusland igen bliver en stormagt?!? Jeg forstår ikke helt logikken, men hvad kan man forvente af et land sætter en admiral til at styre en krig i et bjergområde? For nyligt har Putin nemlig besluttet at ændre på styrkerne i Tjetjenien, så det meste af “urolighederne” holdes nede ved hjælp af styrker fra politiet, FSB og indenrigsministeriet. Den nyudnævnte leder af tropperne er Adm. German Ugrjumov. Hvordan en admiral kan sættes til at lede en krig så langt væk fra nærmeste hav undrer mig en del, men sådan er der jo så meget.

Ellers vil jeg lige gøre opmærksom på at Rusland i år kan fejre æblets 950-års fødselsdag. I det Herrens år 1051 plantede Jaroslav den Vise nemlig det første æbletræ i Rusland, og det er jo også værd at fejre… Herfra skal lyde et stort tillykke til samtlige æbleplantager i Rusland…