Petersborg d. 23/10/00


Jeg vil gerne lægge ud med at takke alle de rare mennesker der har været inde at læse på siden her, det er sødt at jer. Hvis der er nogle specielle læserønsker, så skriv endelig.

Stille flyder hverdagen

Denne dagbogsomgang er, indrømmet, lidt sent ude. Men jeg har haft familiebesøg, så jeg har været travlt optaget med at "arbejde" som guide. Det er efterhånden et par år siden jeg var her første gang, så jeg havde lidt glemt hvordan det første indtryk af Rusland er for de fleste. Dem der selv har været her (og i særdeleshed dem der har haft besøg herovre) ved hvad jeg taler om, resten er nok nødt til at tage herover for at se, hvad jeg taler om. I skal være hjerteligt velkomne. Dvs. det er nok ikke alle russere der vil byde jer velkommen, men det er beror på en tilsyneladende medfødt tendens til at opfatte danskere som tysk-talende. Lad os bare indse det - tyskere står af en eller anden grund ikke i så høj kurs efter 2. Verdenskrig, hvor Piter var belejret i 900 dage, med guderne må vide hvor mange døde til følge.

I hvert fald tror jeg nok mine gæster var glade for opholdet, omend de oplevede nogle relativt mærkværdige ting. OL-medaljen i "Mest totalitære indslag i løbet af en turists ophold i en russisk by" bør efter min mening gå til den musikforretning, hvor man ikke kan købe en enkelt balalajka (et russisk instrument som er et must for enhver musikinteresseret, ligeså vel som vodka er det for alle andre turister). Man kunne kun købe et helt orkester (rundt regnet 15 forskellige instrumenter), fordi de ikke havde så mange tilbage og følgelig ikke regnede med at kunne sælge restlageret, hvis de kun havde 5 tilbage. Altså regner de smarte mennesker i forretningen med, at der en eller anden dag tropper en flok glade diletanter op og køber hele pivtøjet (inkl. en bas-balalajka på 1 ½ meter)! Man forbløffes.

Men ugen bød selvfølgelig også på festlige indslag som fx en kaukasisk tjener der ikke kunne tælle til fem og slet ikke kunne finde ud af at servere maden. Han mindede lidt om en dårlig parodi på tjeneren fra "Halløj på badehotellet", selvom der nu ikke var nogen dåselatter.

I dag er det Vovas fødselsdag

For to uger siden var det en MEGET stor dag i den nordlige hovedstad - det stolte bysbarn Vladimir Putin havde fødselsdag og fejrede den i … Petersborg. Lang næse til Moskva og masser af politi på gaden her. Putin er født her og er uddannet i KBGologi engang i en fjern fortid, hvor byen hed noget andet og alle gaderne havde mærkelige navne. Derfor var det noget alle petersborgere så frem til. Rygtet (en mindre lødig avis der udkommer en gang om ugen) ville ovenikøbet vide, at Putin tog i byen med nogle gamle venner, men ikke havde sin kone med. Slemme dreng. Han er nu ellers ret populær blandt befolkningen. Han har i den russiske presse og offentlighed fået ry for at være handlekraftig i en grad vi ikke har set det for nyligt (de sidste mange ledere har ikke været for heldige - en overvægtig hjertepatient, en bondekarl med taleproblemer, to omvandrende lig og et mentalt køleskab for nu i flæng at nævne samtlige ledere siden 1964). Putins første doktrin handlede om "Lovens diktatur", noget der i dette land har en ret kraftig bismag af hårdhændede metoder. På den anden side er der også en del udenlandske studerende der er blevet berøvet selv af politiet, så et eller andet skal der jo gøres. I sidste uge hørte Pernille og jeg en fulderik skælde en konduktør ud fordi hun ikke sad på sin plads. Den mest bemærkelsesværdige sætning var følgende "Hvad vil du gøre, hvis Putin hører, at du ikke sidder på din plads?". Omvendt er der en hel række af gamle Lille-Per agtige vittigheder, der er blevet genoplivet, fordi de handler om lille Vova, der er Putins kælenavn. De er nu ikke så sjove, så dem forbigår vi i stilhed.

Alt andet end stilhed

Til gengæld var der masser af larm til en koncert vi var til for to uger siden. Koncerten var helliget en russisk udgave af Pulp Fiction der hedder BRAT 2. Efter min bedste overbevisning er det ikke just stor kunst, men god underholdning. Man går jo heller ikke og ser Titanic for at se en kritisk fremstilling af arbejderklassens overlevelsesmuligheder på et synkende skib. Men det var så dér vi tog alvorligt fejl. Ifølge en af skuespillerne fra filmen, Viktor Suhorukov, handlede den om kærlighed til Rusland. Det er for så vidt også fair nok, men den foregår primært i Chicago og New York. En anden mystificerende detalje var, at samme skuespiller insisterede på, at filmen var specielt for folk fra Peterborg, selvom de eneste scener i filmen der foregår i Rusland er fra Moskva. Besynderligt. Det blev ikke bedre af sætninger som: "Det kan godt være at Irina (en skuespiller i filmen, m.a.) er en luder, men hun er vores russiske luder." Tak for kaffe og kage. Men koncerten var sådan set god nok, hvis man ser bort fra Agata Kristi, der som sædvanligt var for fulde, skæve og høje til at gide koncentrere sig om noget så banalt som en koncert. Men så spillede de heldigvis også ca. 60% ved hjælp af en medbragt bærbar computer. Længe leve teknikken. Resten af musikken var ret god, men jeg er ret overbevist om, at en brandinspektør fra Danmark ville gå derfra med mavesår, nedbidte negle og gråt hår. Sikkerhed er ikke rigtigt noget de gør det i herovre, men det lagde størstedelen af publikum nok ikke mærke til, da de fleste var fulde på et niveau hvor vi ikke rigtigt kunne være med. Vi gjorde ellers et habilt forsøg senere på aftenen, men det krævede vist flere dages heftig alkoholindtag for at være med i konkurrencen. Men jeg skal jo være herovre en del måneder, så mon ikke jeg kommer efter det? Denne uge bliver nok lidt stille, men jeg ser meget frem til lørdag, hvor jeg skal til koncert med Mumijtroll et efterhånden ret kendt russisk band, der siges at være ret gode live. De skal ifølge deres hjemmeside spille to koncerter, men den ene er hemmelig (dvs. der står ikke hvor de spiller), så den er selvfølgelig den mest eftertragtede. Ergo er ugens opgave at finde ud af, hvor koncert bliver henne. Exciting.

Jeg skal nok forsøge at skrive lidt mere regelmæssigt, men indtil videre bliver det ca. hver anden uge.

V.H. Pelle og de andre udsendte medarbejdere.